Parterapeut og sexolog

Hvorfor gå i parterapi og til sexolog?

Terapi handler om dig og/eller dig og din partner og det er vigtigt at du eller I har tillid til mig og at vores kemi passer sammen, for at du eller I kan få det bedste udbytte af vores samarbejde.
Derfor vil jeg gerne tilbyde en kort indledende telefonsamtale inden vi starter et forløb op.
Skriv eller ring til mig og lad os tale om hvordan jeg kan hjælpe dig og om jeg er den rigtige terapeut for dig eller jer.

Uanset om du kommer alene eller om I kommer som par, så vil fokus altid at arbejde med jer som individ. Det er indefra jer udviklingen skal ske og først når du får øje på dine egne mønstre, reaktioner, længsler og triggers og får arbejdet med dem, kan vi arbejde med parforholdet.

Hvad kan jeg hjælpe dig eller jer med?

I et parforhold kan der komme mange udfordringer der sætter parforholdet på prøve.
Der er tre faser i et kærlighedsforhold, vi starter med at blive forelsket. Her er vi fulde af forelskelseshormoner og vi ser hinanden som de perfekte mennesker og ser ikke hinandens fejl. Når de kemiske reaktioner aftager begynder de sider af vores partner som vi blev forelsket i at irritere os og vi går over i fasen vi kalder magtkamp. De sider ved vores partner som vi synes var søde eller dejlige eller sjove begynder at gå os på. Egentligt forelsker vi os altid i en partner som besidder de sider hos os selv som vi har gemt væk. Det vi kalder skyggesider. Det vil sige at hvis vi aldrig har måtte være fx doven, så finder vi os en partner der ikke har gemt denne sidde af sig selv væk. Under forelskelsen vil vi typisk se på vores partner som afslappet og rolig og vi vil nyde den side, når vi så kommer hen i magtkampsfasen så begynder vi at se det vi så som noget positivt, som en dårlig ting. I virkeligheden er det en side af os selv som vi længes efter. Måske er du selv en meget produktiv person som ikke vil tillade dig selv at være doven og derfor begynder du at udskælde din partner for denne egenskab.
Som partterapeut vil jeg hjælpe jer med at finde disse sider og give jer redskaber til at arbejde med jer selv hver især. For det handler jo sjældent om din partner, men ofte om dig selv. At skabe bevidsthed om dine egne skyggesider kan hjælpe jer til at se på hinanden med milde øjne. Aller helst skal vi jo til den tredje og sidste fase i parforholdet som vi kalder ubetinget kærlighed, her accepterer I hinanden som dem I er. Men for at komme dertil skal I kunne rumme jeres egne skyggesider og elske jer selv og derved have plads til jeres partners hele person.
Når vi ikke accepterer alle vores egne sider, så kan vi heller ikke skabe plads til at elske alle sider hos et andet menneske, hvilket skaber konflikter.

Fordelen ved at gå i terapi hos en parterapeut der også er sexolog er at jeg ikke kun er uddannet i pardynamikken, men ligeledes også er uddannet i den seksuelle del som for de aller fleste af os, er en stor del af livet. Det er vigtigt at kunne belyse og gå i dybden med intimitet og sex, hvad end du kommer som single eller I kommer som et par. Den seksuelle drift er menneskelig og vi har den alle i os på den ene eller anden måde. Når sexlysten af forskellige grunde forsvinder så er der mange der ikke får talt om det og det skaber en stor kløft imellem os og rammer parforholdet. At få børn er en af de største grunde til at sexlivet bliver ændret og i nogle tilfælde nedprioriteret. Det handler ikke om at jeg som sexolog vil have jer til at dyrke en masse sex, men jeg ønsker at hjælpe jer til at tale om det og få jer til at finde ud af hvad det er I hver især længdes efter. Intimitet er meget mere en blot penetration. Intimitet er også berøring, samtaler, oplevelser eller hvad end der får jer til at connecte. Prøv at spørge dig selv "Hvorfor har jeg sex?". Er det fordi du kan lide nærheden eller fordi du føler dig begæret? Hvad end grunden er, så er der ikke noget forkert i det, men det kan jo være at det ikke er af samme grund din partner har sex og derfor er dialogen omkring det enormt vigtigt.
Når vi får børn kan dagene godt gå op i praktik og planlægning og parforholdet bliver ofte det sidste vi plejer. Men det er muligt at få familielivet til at gå op samtidig med at vi plejer vores forhold og kærligheden til hinanden.

Emner der undervises i på sexolog- og parterapeutuddannelserne


Kunsten at elske sig selv - selvværd
Seksuel mangfoldighed
Kvinders og mænds forskelligheder og seksualitet
Terapeutiske metoder og kommunikation
Sexafhængighed og porno
Seksualundervisning
Skyggesider og projektioner
Seksuelle dysfunktioner
Overgangsalder/ældres seksualitet
Graviditet, fødsel og parforholdet
Singleliv
Sexfantasier og seksualisering
Manglende sexlyst og seksuel inspiration
Erotik og sanser
Tantra
Mono og poly parforhold, jalousi og utroskab
Krop, psyke, åndedræt og spiritualitet
Konflikthåndtering
Overgreb og grænser
Skyld og skam
Indre barn-arbejde og tilknytningsteorierne

Hvad der nedbryder og opbygger parforholdet
Familieliv, sammenbragte familier og hverdagens udfordringer
Familieopstilling
Kognitiv terapi og gestaltterapi
Parterapi
Seksualitet i parforholdet
Det bevidste parforhold
Mænd og kvinder i den nye tid
Skilsmisse og guldet i krisen